Gerts links



Mit arbejde:


www.nets.eu Jeg arbejder som change manager i Nets A/S (tidligere PBS A/S), hvor jeg blev ansat i oktober 2005. Nets er en rar arbejdsplads, både når man snakker om stedet og om de andre mennesker, der arbejder dér. Jeg har tidligere været systemudvikler tilknyttet et team, som sørger for at holde Nets' systemer klar til at håndtere de ændringer, der kommer fra Visa, MasterCard og American Express.
Som change manager skal jeg være med til at sikre, at forandringer i produktionssystemerne ikke går ud over kvaliteten på ydelserne, og at alle interessenter bliver hørt/orienteret, inden der gives tilladelse til de varslede forandringer.


Min musik:


www.mikeoldfield.org Jeg er vild med musik af Mike Oldfield. Billedet til venstre er et udsnit fra omslaget til "Five Miles Out".

www.jeanmicheljarre.com Musik af Jean Michel Jarre går også i høj kurs. Som du nok kan regne ud, var jeg med til koncerten den 12. juni 1997 i Valby Hallen. Drengene og jeg var i øvrigt også med til Oxygene koncerten i Falkonér Salen den 1. april 2008.


Hobbies / øvrige interesser:


www.roco.com En modeljernbane har altid været min drøm, men jeg er desværre ikke i besiddelse af sådan én. Det østrigske firma Roco International leverer nogle meget detaljerede modeller og er et godt bud på et mærke, som jeg ville investere i, hvis jeg fik taget mig sammen!

www.maerklin.de Når man snakker om modeljernbaner, kan man ikke komme uden om det tyske firma Märklin. Det er nok det mest robuste, der findes, og p.g.a. midterleder-systemet er det også det mærke, hvor det er nemmest at opbygge en bane.

www.ikaros.dk Jeg tog for mange år siden flycertifikat hos Ikaros ApS i Københavns Lufthavn, Roskilde. Desværre holdt jeg ikke certifikatet vedlige i ret mange år, men det var sjovt, så længe det varede.

www.fossils.dk Jeg er i lidt af et dilemma m.h.t., hvor jeg skal placere dette link! Det handler nemlig om en af mine store interesser: Fossiler. Men det er vores nabo, der er indehaver af domainet Fossils.dk, så jeg kunne også have placeret det i kategorien Private hjemmesider. Sørens hjemmeside indeholder en masse faktuelt stof, og der er også mulighed for at købe en masse spændende fossiler af ham.


Private hjemmesider fra folk, jeg kender:


www.detsortehul.dk Min ven og kollega Jan Peter Bartels har erhvervet sig domaine-navnet detsortehul.dk. Han udnytter det navn til nogle sjove og sarkastiske bemærkninger om forskellige emner. Herfra skal lyde en opfordring til jævnligt at checke efter, om han skulle have lagt yderligere "ting" på siden.

www.coconut.dk Endnu en ven og tidligere kollega ved navn Mette Andreassen har erhvervet sig et domaine-navn; nemlig coconut.dk. Så vidt jeg har forstået, er navnet opstået som en kombination af familiens interesse for at rejse til eksotiske steder og af navnet på en lille sort frækkert af en hund, der hedder Coco.

www.thomasjensenius.dk I Nets har jeg haft en kollega, der hedder Thomas Jensenius. På sin hjemmeside skriver han om sine oplevelser med at få udgivet sin første bog med en novellesamling. Der er også nogle links til forskellige avisartikler, der beskriver både Thomas og hans bog. Endelig er det også hér, Thomas orienterer om nye udgivelser, der er på vej.



(Sidst ændret 21.12.2015)
Udvikling af hjemmesider - Made Simple! Et godt programmeringssprog! Rigtig god database! Alle tiders Linux! En fed webserver! GratisDNS.dk - Her får du mere, end du betaler for! VMware Server - Perfekt til at køre en virtuel server!